Anmeldelse: Brooks Ghost Amp
Jeg har set frem til at løbe i Brooks Ghost Amp. Rygterne om skoen har været positive, og
forventningerne var derfor høje, inden jeg snørede skoene. Som neutral løber med
midtfodslanding er jeg ikke afhængig af en bestemt type støtte, men jeg lægger hurtigt
mærke til, hvordan en sko påvirker min naturlige løbestil. Jeg er normalt vant til at løbe i sko
med carbon eller nylonplade, hvor stivheden i sålen og den ekstra fremdrift er en tydelig del
af løbeoplevelsen. Derfor var jeg nysgerrig efter at teste Brooks Ghost Amp, som er en mere
traditionel løbesko (uden plade), hvor fokus i højere grad ligger på komfort og en behagelig
løbetur.
Fra sko med plade til klassisk løbesko
Den største forskel fra mine vante løbesko var tydelig. Uden en plade mangler Ghost Amp
den samme stivhed og det ekstra “skub”, som mange moderne løbesko giver.
Hvor en sko med carbon eller nylon ofte føles som om den hjælper med at føre kroppen
fremad, kræver Ghost Amp lidt mere af løberen. Afsættet føles mere naturligt og mindre
mekanisk assisteret.
Det er ikke en kritik, men snarere en konstatering af, at skoene er bygget til forskellige
formål.
Hvordan føles den ved højere tempo?
Som neutral løber lagde jeg under de første kilometer mærke til, at den bløde konstruktion
gav en lille fornemmelse af, at jeg faldt en smule indad i skoen. Det var ikke voldsomt, og
det påvirkede ikke min løbeoplevelse markant, men det var noget, jeg bemærkede.
Efterfølgende løbeanalyse afkræftede min fornemmelse, at jeg ikke faldt indad i skoen, og at
det blot var mit hoved, der spillede mig et puds.
Da tempoet steg, ændrede oplevelsen sig dog. Under intervallerne føltes skoen faktisk
bedre, end jeg havde forventet. Når løbestilen blev mere aktiv, og kadencen steg, blev
fornemmelsen af mindre stabilitet mindre tydelig.
Efterfølgende løbeanalyse afkræftede min fornemmelse, at jeg ikke faldt indad i skoen, og at
det blot var mit hoved, der spillede mig et puds.
Ghost Amp viste mig, at den sagtens kan håndtere et hurtigere træningspas.
Konklusion: En komfortsko med flere muligheder end forventet
Efter min første tur står jeg tilbage med et positivt indtryk af Brooks Ghost Amp.
Det er ikke skoen, jeg ville vælge til et seriøst race eller i jagten på de nye rekorder på 5 og
10 km. Her vil en mere aggressiv sko med carbon eller nylon stadig have klare fordele.
Men som komfortabel hverdagssko overrasker den positivt. Den leverer en blød og
behagelig løbeoplevelse og viser samtidig, at den kan mere end blot at være en rolig
mængdetræningssko.
For løbere, der prioriterer komfort, mange kilometer og en afslappet følelse under
løbeturen, er Brooks Ghost Amp et interessant bud. Den giver ikke det ekstra skub fra en
carbon eller nylonplade, men den giver noget andet: en tryg og behagelig løbeoplevelse,
som gør det nemt at tage endnu en kilometer.
Om testeren: Erfaring fra tusindvis af kilometer
Med en stærk baggrund inden for triatlon og udholdenhedssport siden 2017, har Ondrej
opbygget en solid praktisk erfaring med løbetræning. Som ambitiøs age grouper har han
gennemført 11 halve Ironman, én fuld Ironman og et stort antal halvmaratons.
Kombinationen af mange års målrettet træning og erfaring fra konkurrencer på højt niveau
har givet ham mulighed for at teste løbesko i mange forskellige sammenhænge fra rolige
restitutionspas og lange ture til hurtigere tempopas og intervaller. Ondrej har efterhånden
prøvet en lang række forskellige typer løbesko og er vant til at mærke forskellen på skoens
opbygning, dæmpning, stabilitet og respons. Arbejder derudover som sportskommentator
og sportsjournalist hos Eurosport.