Værkstedet!

Under vores flotte butik finder du et veludstyret værksted, hvor du kan trykt lade vores mekanikker servicere din racer, tri-cykel, MTB eller cross’er. Hvert år serviceres der cykler på højtryk i kælderen og særligt op til de store danske tri-stævner er der travlt med at optimere atleternes cykler.

Du kan bl.a. få fixet:

  • Ny kæde og kassette
  • Gearjustering
  • Montering af racehjul
  • Udskiftning af standard lejer til keramiske lejer
  • Større reparationer/opgraderinger – alt er muligt – kom og få et tilbud!

Claus er vores cykelmekanikker med eget værksted i butikken. Han har bl.a. været cykelansvarlig på Club La Santa igennem 8 år, hvor han både hjalp nybegyndere og de bedste triatleter samt cykelryttere i verden. Samlet set har han mere end 15 års erfaring i at servicere cykler. Derudover har han bl.a. været med til at arrangere Ironman Lanzarote i flere år.

Claus startede i sine unge år som licens cykelrytter, men skiftede under sit Club La Santa ophold, til triathlon. Han har gennemført Ironman Lanzarote 7 gange, med sin bedste tid på 10:10:23. Ydermere har han bl.a. kørt Ironman Nice og 70.3 Monaco.

De sidste år har Claus været officiel stævnemekanikker på både Ironman København og 70.3 Kronborg.

Har du nogle særlige ønsker, eller ønsker du at bestille et cykeltjek, kontakt gerne vores mekaniker Claus på 33 23 01 17!