Jesper Rygaard
Jeg befinder mig på grænsen til at være fuldtidstriatlet uden helt at være det. Jeg er engageret i Endurance Sport, da træning og aktivitet er kerneelementer i min livsstil. Her får jeg muligheden for at møde andre med samme passion, finde motivation og i særdeleshed inspirere andre til at være mere aktive i deres hverdag og opnå fantastiske oplevelser gennem sport. At hjælpe andre med at udfordre og udvide deres grænser er utroligt givende.
Med over 20 Ironman stævner i bagagen har jeg erfaringer fra mange forskellige events, både i Danmark og internationalt. Selvom jeg er uddannet ingeniør, har jeg formået at gøre min hobby og passion for sport til min primære beskæftigelse.
Jeg har tilbragt de sidste 18 år i løbebranchen og har i den tid opnået certificeringer som løbecoach og triatlontræner. Disse kvalifikationer bruger jeg regelmæssigt, når jeg træner adskillige dedikerede atleter.
Jeg deltager stadig aktivt i stævner, hvor turene til Hawaii utvivlsomt er blandt højdepunkterne. Af andre bemærkelsesværdige oplevelser vil jeg nævne IM Lanzarote, IM Western Australia, IM Klagenfurt og Challenge Roth. Ikke at forglemme er min nylige deltagelse i Ironman World Championships i Nice, hvor jeg opnåede en femteplads og havde dagens hurtigste løbetid. At stå på podiet ved et verdensmesterskab var en uovertruffen oplevelse, der kun har øget min motivation.
Min personlige rekord i Ironman er på 8:53 og blev sat i København. Ud over at være en hurtig rute, er den også yderst begyndervenlig."
Yndlingsprodukter:
Fusion Recharge HoodieFantastisk hoodie både før og efter træning - virkelig behagelig og lun.
Argon 18 E-119 tri+ discArgon 18 E-119 tri+ disc er bare en fed cykel. En af de absolut mest aerodynamiske og hurtige tricykler på markedet, som er fuldstændig clean for synlige ledninger og kabler. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på den - eller køre på den.
Saucony Endorphin Elite
Saucony Endorphin Elite er mit valg hver gang det skal gå rigtig stærkt. Den vel nok hurtigste sko på markedet lige i øjeblikket! Efter min smag er mange af de andre “supersko” lige til den bløde side i mellemsålen; men med Endorphin Elite føler jeg at den lidt fastere sål giver mig lige nogle procent ekstra rebound til afsættet. Og hvem kan ikke lide “Free Speed”.
Resultater:
10 km – 34:56
Halv maraton – 1:17:19
Maraton –2:42:26
Ironman – 8:53:04