Det hele startede for mig tilbage i 2011, hvor jeg kastede mig ud i min første Jernmand og jeg var aktiv triatlet i godt og vel fire år. I mine år som triatlet lærte jeg mig selv rigtig godt at kende. Triatlon er en sport, der kræver mange timers træning, og ikke mindst en masse logistik. Dette blev for meget for mig til sidst, og i slutningen af 2015 valgte jeg at stoppe min karriere som aktiv triatlet. Folk som kender mig, ved at en af mine styrker, men til tider også svagheder, er at jeg som person aldrig gør noget halvt, hvilket gjorde at jeg selvfølgelig kørte rigtig hårdt på med træningen. Jeg vidste, at min kærlighed til triatlon skulle føres over på en anden sport, og først legede jeg med tanken om duatlon, men træningstimerne ville helt klart løbe af med mig igen. Beslutningen var derfor egentlig nem, det var løb der blev min nye passion. Tanken om at gå fra træningsuger på 20-30 timer til omkring 10-14 timer tændte mig, samt tanken om hvad det med løb mon kunne blive til.

2016: 

Jeg besluttede med det samme, at jeg skulle bruge en træner og det er der flere årsager til, især for at sikre at jeg ikke bare løb mig selv i hegnet. Nu hvor mit fokus kun var løb allierede jeg mig med min ven Kasper Hartlev. Kasper blev mit valg, fordi han kender mig rigtig godt, hvilket gjorde at hans træningsprogrammer passede godt til mig, på daværende tidspunkt.

Jeg gjorde det klart sammen med Kasper, at mit første år som løber, skulle være et år, hvor jeg lærte mig selv og ikke mindst sporten at kende. Vi satte de to første mål i kalenderen, det ene mål blev en 10 km. tid på under 35.00 min, på daværende tidspunkt var min tid på distancen 37.00 min.

Jeg fik opnåede min ønskede tid efter flere forsøg, og kom ind på 33:50 min til den sidste afdeling af frostcup i Lyngby. Mit næste mål var Berlin halvmaraton i april, små 4 uger efter. Her ville jeg slå min PR fra sidste år, der var på 1t og 19 min. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville slå denne tid, men hvor meget ville jeg satse? Træningen imod Berlin gik rigtig godt, og jeg følte mig stærk, jeg følte mig stærk nok til at løbe en tid på omkring 1t og 15 min, hvilket er et tempo på 3:33. Ugen op til løbet blev jeg enormt overtændt, hvilket endte op i sygdom og flere dage uden søvn. Jeg følte mig allerede svag fra den første kilometer, og jeg vidste, at en tid på 1t og 15 min ikke blev i dag.

Jeg besluttede mig for, at jeg måtte ud og kæmpe, og se hvad det kunne blive til. Jeg kom hjem i tiden 1.16.20, hvilket jeg med tiden er blevet tilfreds med, en PR er en PR.

Tiden var inde til at fortsætte træningen og planen var forsat at deltage i et eller flere løb hvis jeg havde lyst. I maj måned besluttede jeg at skifte træner, valget blev Karl-Åge Søltoft (Kås). ”Kås” er tidligere eliteløber fra 80’erne, og han har siden hen haft en masse trænerjobs, som blandt andet landholdstræner. Jeg har nu været trænet af Kås i otte måneder. Han har lært, og vil stadig kunne lære mig rigtig meget, både mentalt og fysisk. Det er heldigvis sådan, at jeg har rigtig meget at lære endnu, men jeg føler mig rigtig godt rustet til et nyt og spændende løbeår i 2017.

/Rasmus Krodal