Jeg drømmer og jeg har børn. Jeg træner 10-20 timer om ugen, og jeg elsker det.

Jeg har 2 dejlige børn, godt nok er de hos deres far hver anden weekend, men de er stadigvæk mine og vil altid komme før min træning. Min kæreste, ham er der også masser plads til. Han er den bedste supporter, manager, jeg kunne tænke mig. Mine børn er stolte af mig, når jeg klarer mig godt, de synes jeg er sej, og da jeg i efteråret, for sjov, spurgte, skal mor stoppe med triatlon var svaret klart, NEJ MOR.

Jeg skal ordne cykel. Jeg skal smøre madpakker, gøre rent, arbejde, besøge venner og familie, handle ind, bruge tid med børnene og Torben, samtidig med alt den her træning.

Jeg arbejder som lægesekretær på Roskilde Sygehus, et fuldtidsjob jeg er glad for. Jeg har en chef der bakker mig, og en masse skønne kolleger, der også følger med på sidelinjen. De ved det nogle gange drejer sig meget om triatlon og andre dage mere om kage. Jeg møder hver dag kl 7.30 og har fri kl. 15, en dag om ugen har jeg aftenvagt og møder først kl 14.30.

Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg kender rigtig mange kvinder og mænd, der har 2-3 børn og været på Hawaii og køre Ironman.

Bare fordi man har børn går livet altså ikke i stå. Der er skolearrangementer, legeaftaler, syge børn osv. jeg skal tage mig af. Det er en del af pakken. Den del ville jeg ikke undvære.

Det handler om struktur, det handler om, at hvis man bare har balance i livet, så kan man alt. Da jeg vandt DM i 2015 var mine børn så stolte, da jeg gennemførte min første ironman var de stolte. De vil også lave triatlon. De vil være aktive børn, lige nu går de kun til svømning.

Nogle vil mene man ikke både kan være triatlet med store drømme samtidig med man har børn. De tager fejl…

Livet handler om at gøre det der gør én glad. Træning og en aktiv livsstil er et valg jeg har taget. Et valg jeg er vokset op med. Jeg har gået til svømning, gymnastik, ridning, håndbold og fodbold som barn. Jeg cyklede altid hvis jeg skulle nogle steder. Mine egne forældre havde også mange jern i ilden, og jeg har absolut ikke taget skade af det.

jeg vil elske at jeg om 6-7 år kan cykle en tur med mine unger, til sommer kan de cykle med, når jeg løber. De kan lege i svømmehallen, når jeg svømmer og bagefter træning kan jeg fjolle rundt sammen med dem.

Vi tager i biografen og hygger, vi ser Disney show, spiser is, bager, de hepper på mig når jeg sidder på hometraineren og står klar med kys og kram, når jeg kommer hjem fra en løbetur.

Jeg føler mig som verdens heldigste. Jeg har et liv i balance. Jeg kan gøre det jeg elsker, og jeg har tid til at være både triatlet, mor, kæreste, kollega, veninde, ven, datter, søster og alle de andre titler. Naturligvis siger jeg også nej til en del. Men det er mit valg, og i virkeligheden er det ikke så meget.

Alt kan lade sig gøre, hvis man tror på det. Jeg er først begyndt at træne triatlon efter jeg fik børn. De er med til stævner og spørger interesseret i rækkefølgen på disciplinerne. Det er da fantastisk.

Jeg ved rigtig mange mødre er trimødre, ligesom mange mænd er trifædre. Det handler blot om planlægning, og så elsker børn at hjælpe til med at pudse cykel eller gøre rent for den sags skyld. Jo mere de kan være med i det vi som forældre foretager os, jo mere fantastisk er det bare.

Men ja det kan være mega hårdt at få en hverdag til at hænge sammen med børn, træning, kæreste og fuldtidsjob. Alt det uforudsete man ikke kan planlægge sig ud af. Legeaftalerne der skal passes, børnene der har brug for mor, når mor lige havde planlagt den lange løbetur. Børn der står og venter på jeg kommer hjem fra morgentræning lørdag, jeg kan rammes af dårlig samvittighed. Denne dårlige samvittighed rammer mig oftest der hvor jeg har haft et dårligt pas. Nogle dage skal det store puslespil bare gå op, og det kan være svært at få brikkerne til at falde på plads.

Jeg elsker at jeg kan træne sammen med min kæreste, dage hvor vi kan cykle en lang tur sammen eller tage en tur i lagunen.

Hvis man vil tingene nok, så kan alt lade sig gøre… Men det handler om prioritering og strukturering i hverdagen. Et skema der til tider kan være stramt.

/Iben