Sidste weekend bød på mit første stævne i år ude ved smukke Ganløse til DM Tri på Tyren på sprintdistancen (750m/23,2/5). Jeg har aldrig kørt dette stævne før, men distancen er faktisk den jeg har kørt flest af til race. Jeg glædede mig helt vildt til at se hvor kroppen var henne, og få lov at mærke, hvad de mange måneder henover mørket og vinteren har gjort ved min form.

 

Gameplanen var klar! Min tri klub Herlev Tri og Motion havde udnævnt dette stævne til at være stævnet om klubmesterskabet. Jeg er ny i Herlev, og har derfor ikke så stort kendskab til alle mand endnu og deres kunden, men jeg havde lovet mig selv at give den hele armen og se hvad den kunne trække, og håbede det kunne resultere i en podieplads. 

 

Op til startskuddet blev tiden brugt til at få tjekket ind, komme på plads og få hilst på en masse kendte glade ansigter. Det er altid super fedt, og jeg er fan af den sitrende stemning, spændingen og nervøsiteten, der kan mærkes på pladsen, blandet med smil og glæde over, at nu får vi endelig lov til at gøre det vi synes er sjovt - at køre race. 

 

Efter en hurtig tur i Badstrup sø for lige at mærke temperaturen, og få det famøse første kuldechok, stillede jeg til start med et stort smil. Vi blev sendt afsted med 30 sek mellemrum, hvilket jeg synes er mega fedt. Man undgår slåskampen og kan gå ind i sig selv med fokus på sin egen svømning og rytme. Dog var jeg så ikke synderlig imponeret over min svømning. Jeg blev helt overrasket over der var så meget strøm derude, så rytmen var generel svær at finde. Derudover er jeg bare ikke en haj til det der navigation (note to self - skal øves)

 

Jeg kom op af vandet og afsted det gik til T1. Jeg forsøger altid at visualisere hvad jeg skal huske at gøre på vej hen til min cykel - op med brillen på hætten, lyn våddragten ned osv. Var jeg imponeret over min T1? Hmmm ikke rigtig (note to self - det skal øves ;) )

 

Men afsted på cyklen - jeg havde i dagens anledning lånt min kærestes hjul, et par høj profile banditter, og er du vimmer der var fart på Argon-alice. Jeg har aldrig trådt så godt - og sikke en fed fornemmelse (note to self - alle de timer på cyklen betaler sig ;) )

 

Ankommer til T2 med høj puls, men med overskud. Jeg får skiftet okey hurtigt til løbeskoene, glemmer at tage min vindvest af i farten - det bøder jeg lidt for på løbet i den forstand, at jeg kunne have spejlet et æg på min maven, så meget kogte jeg. Men så fik jeg da øvet race under meget varme forhold. Jeg havde håbet at holde pace 4.00 pr km, men kunne hurtig se og fornemme, at det var at skyde over målet, da man løber langs søbredden og underlaget er meget ujævnt. Til gengæld var det en ud-hjem rute, hvilket jeg er svært glad for da jeg mentalt kan dele den op i bidder, hvilket hjælper mig til at kunne æde mig selv mere. Og det gjorde jeg - jeg holdte pace 4.05 pr km og kom i mål hel færdig, som i hel tomatrød i hovedet og med en vejrtrækning som et overophedet futtog. 

 

Jeg blev taget imod af mine trofaste heppere, min kæreste, hans kammerat og en god veninde. De begyndt at fortælle mig, at jeg var den hurtigste agegroup kvinde, hvilket jeg ærligtalt ikke helt var i stand til at forstå der (måske pga manglende ilt ;) )

 

Men sørme så - jeg endte som den hurtigste kvinde i tiden 1.14.12 i amatør klassen og er meget meget glad og stolt for det resultat. 

 

Racesæsonen er skudt igang med en oplevelse som jeg sent glemmer, nu glæder jeg mig til at teste formen af på min anden halve ironman distance til EM i Herning d. 10 juni. Kig gerne forbi og giv hep - det er uvurderligt.