Forside Om butikken Service Nyhedsbrev Team Endurance Sport Sine Gasbjerg » Aleksandar Sørensen-Markovic » Hans Nilsson » Peter Madsen » Andreas Borch » Michael Eide » Brian Arreborg Hansen » Jonas Christoffersen Galleri Links Kort og kontakt » Hans Nilsson Navn: Hans Daugaard Nilsson  Født: 24-08-86  Bopæl: Valby 2500, København Uddannelse: Fagformidler i idræt fra Paul Petersens idrætsinstitut (2006) Landskabsarkitektstuderende ved det biovidenskabelige fakultet på Københavns universitet  Højde: 179 cm Vægt: 64-65 kg. Varierer i løbet af sæsonen. Startede triathlon: 2006 Team/Klub: KTK86/Team Endurance Sport Træner: Jonas Christoffersen Træningstid: 15 - 25 timer om ugen Discipliner: Svøm: 3-5 pas 4-6 timer Cykling: 3-4 pas 8-13 timer Løb: 5 pas 4-6 timer  Styrke: 2 pas 2-3 timer Sportslig baggrund: Bevægelse og idræt har altid fyldt meget for mig. Startede på at spille tennis så snart jeg kunne holde en tennisketsjer i hånden, og spillede som junior på et højt nationalt plan. Den fysiske del af tennis træningen involverede en del løb og jeg fandt hurtigt ud af, at det både var en træningsform jeg kunne lide og noget jeg havde et vist talent for. Samtidigt med at jeg begyndte at løbe mere og mere ved siden af tennistræningen begyndte jeg også at flirte med mountainbikesporten. Jeg stod nu ved en skillevej. Enten at satse på tennissporten eller prøve noget nyt og satse lidt på løbet og mtb. Jeg havde gennem mit sidste år som junior godt været klar over at mit niveau ikke rakte til at spille op med det bedste senior, så på det tidspunkt var min beslutning om at prøve noget andet ikke langt væk. Efter at havde kørt mountainbike i små 2 år var fascinationen om triathlon begyndt at vokse i mig. Og efter at være kommet i kontakt med Endurance Sport og KTK86 gik det stærkt. Kort om mig: Glæden ved sporten har altid været det vigtigste for mig. Både den daglige glæde og motivation ved den daglige træning og bestemt også glæden ved at krydse målstregen ved konkurrencerne og opnå de del- og hovedmål man har sat. Motivation og glæde må være hvad det der holder mit drive i gang. Jeg er stadig ny i sporten og elementer som de store penge ligger så langt væk at de slet ikke spiller en rolle i modsætning til hvad det måske ville i andre og mere profilerede sportsgrene. I og med at jeg er ny i sporten, bruger jeg også meget energi på at snakke med mere etablerede navne i sporten om hvordan de opfatter og bruger sporten. Der er helt sikkert meget at lære, og på den måde kan jeg forhåbentlig undgå de fodfejl som andre har måttet lære af på den hårde måde. Resultater 2007 3.plads (overall): Blovstrød duathlon lang. 3.plads (agegroup18-24)(26 overall): Ironman 70.3 Austria 1.plads (agegroup18-24)(45 overall): Ironman 70.3 Antwerp 1.plads (overall): Puma Challenge Hillerød triathlon 6.plads (agegroup18-24)(48 overall): Ironman World championship 70.3 Clearwater Personlige rekorder: Svøm: 1000m fri:14.37 min (kortbane) (februar 2008) 1,9 km: 28:33 min (Åbent vand) (November 2007) Cykel: 90 km: 2.09:55 min (I konkurrence) (november 2007) DM-rute: 45:28 min (Til træning) (Juli 2007) Tyren: 16:49 min (Til træning) (Juni 2007) Løb: 3km: 9:34 min (til træning) (Juni 2007) 5km: 15:51 min. (I konkurrence) (August 2007) 10km: 33:11 min. (I konkurrence) (Februar 2008) 15 km: 54:16 min. (I konkurrence) (August 2006) ½ Marathon: 1:17:46 min (I konkurrence) (Juni 2007)    Hans Nilsons Dagbog 03.06.2010 Hen over foråret er der sket store forandringer i min lille triatlon verden. Jeg skiftede i løbet af vinteren træner fra Jonas Christoffersen til det tyske Professional Endurance Team, hvilket har betyder en del ændringer. Jonas har fra starten af min tid i triatlon været den person som uden sammenligning har haft størst indflydelse. Der er blevet delt erfaringer og gode historier som har gjort det muligt for mig at nå et forholdsvist højt niveau som aldersklasse athlet og som hele tiden har gjort min interesse for sporten større og større. I år har jeg kn en konkurrence hvor jeg bekymrer mig om jeg klarer mig godt, og det er Challenge Copenhagen, hvilket betyder at jeg bruger betydeligt mere tid på træning end på konkurrencer, hvilket jeg også har en stor glæde ved. Indtil videre har jeg i år kørt to konkurrencer og begge blev kørt for at få nogle rigtig hårde intensiteter og lidt sjov. Første tur i ilden var de danske mesterskaber i duathlon og jeg skal love for at det var lidt hårdt. Jeg kom indtil konkurrencen lige efter en 3 ugers lang træningsblok på Mallorca og Fuerteventura, og havde svært ved at komme helt op i fart. Men det var stadig en god dag og altid sjovt at konkurrerer ved danske mesterskaber, da man kender så mange. Næste stop var 4 dage senere, ved en olympisk non draft distance i Amberg i sydtyskland hvor jeg til gengæld var i stad til for alvor at presse på hele vejen. I øs plask regnvejr blev det til en 4 plads og jeg var i stand til at vise nogle af de takter jeg viste jeg havde i mig. Efter dette har jeg arbejdet med at gøre min bachelor i landskabsarkitektur og bydesign færdig, og den blev afleveret i slutningen af Maj. Nu venter en lang træningsblok inden Challenge Roth står for døren. Her skal jeg køre et relay hold med en stjerne mountainbike rytter der skal løbe, og mig det skal cykle. Det er den omvendte verden, men det bliver en fed dag, og den perfekte forberedelse til konkurrencen i København. 16.08.2009 Die längste tages des jahres - beretning fra Ironman Austria 2009 Dagens ret: frit valg mellem Knödel, wiener schnitzel i 3 varianter og Weissbier som fås kun i stor udgave. Man ved at man er ankommet til østrig endnu en gang i denne sæson når man bliver mødt af sådan et skilt ved indgangen til sit hotel. Det er dog ikke det lille hotel Aragia i udkanten af Klagenfurt der er grunden til min rejse. Det er derimod den næststørste Ironman konkurrence på WTC`s worldtour – med 2800 deltagere - Kärnten Ironman Austria 2009. – Her består dagens ret af 3.8 km svømning for at vække sulten, 180 km cykling med 1700 højdemeter som hovedret og et varmt og opslidende maratonløb som dessert. Endelig er jeg her og jeg har glædet mig som et lille barn. Alle anstrengelserne, de kolde og våde vintercykelture, de lange og seje løbeture og de sene aften svømmepas med KTK skal nu vise deres værd. På min rejse har jeg fået selskab af Thomas Beck som udover selv at lave lidt træning i dette fantastiske område tæt på grænsen til Italien og Slovenien, også sørger for at Jeg skal tænke så lidt som muligt på andet en at forberede mig til konkurrencen. Thomas skal selv over og kippe med Dannebrog hos svensken til Kalmar Triathlon inden længe. Ugen op til konkurrencen er altid speciel. Man venter en del, og i al den tid man bruger på at få kroppen frisk har man god tid til at spekulere på hvordan det hele vil spille af. Det er dog sjovt og når man er af sted til disse store konkurrencer møder man altid en del nye mennesker, både andre danske og udenlandske deltagere. Starten bliver skudt af et par minutter for tidligt, så overraskelsen er stor i profeltet og de første meter er lidt paniske. Til gengæld oplever jeg ikke ret meget placeringskamp i forhold til hvad jeg har mødt tidligere. Efter ca. 500 meter ligger jeg stort set midt i 2. Gruppe som dog knækker og jeg kommer til at ligge og styre 3. gruppe benhårdt. Eller det vil sige at jeg sammen med en anden prøver at svømme 2 gruppe op. Det lykkedes at fange et par stykker men selve gruppen kan jeg ikke nå. Jeg slår ud og lægger mig ind på fødder i 4-5 position i gruppen. Ved første vendebøje efter 1400 meter opstår der lidt tumult og jeg mister et par placeringer som jeg bruger de næste 400 meter på at hente. De sidste 700 meter foregår i en smal kanal, og aldrig har jeg oplevet noget lignende. Siderne er totalt fyldt med tilskuere kun en meter væk og larmen er enorm. Fedt! Jeg kommer op af vandet efter 54 minutter og kommer godt i gemmen skiftet selvom jeg er lidt omtumlet. På cyklen når jeg lige at se en gruppe køre af sted og jeg bruger de første 4 kilometer på at køre dem op. Der bliver kørt godt til og jeg tager kun en 5 minutters føring på de første 60 km. Jeg kan mærke at gruppen kører lidt ustablit og for meget i ryk så jeg vælger at slippe den efter 65 km for ikke at overforcere. Derefter kører jeg resten af de første 90 km alene men ved 95 km møder jeg Bo Ballegaard som smiler stadig med svømmebriller i panden – ja, man kan jo tænke hvad man vil, men eg ved at Bo er god for en stabil cykling så vi arbejder lidt sammen indtil jeg jeg efter 140 km bliver smidt af. Der var desværre en regning der skulle betales for at have kørt med på første omgang. Resten af cykling foregår alene, men jeg formår næsten at køre Bo ind igen.Og overhæler ham på vej ud af skiftet til løb. Løbet er der hvor tingene bliver afgjort. Her er det alles kamp imod alle. Der er ingen steder at gemme sig. Hvis du er klar er det her du stråler og sikrer dit resultat, hvis ikke faider man lynhurtigt ud i glemslen og forsvinder for radaren som kun franske flyvemaskiner ud for Brasilien eller er i stand til. Det er nu kortene er langt på bordet og det bliver åbent for alle hvem der sidder med esserne. Mit løb er startet godt jeg henter et par stykker på de første 7 kilometer. Det er varmt – meget varmt – og mit tøj driver af vand jeg hele tiden hælder ud over mig for desperat at holde den store dræber, kropskernetemperaturen, nede, imens jeg trykker på og forcerer. Jeg kan se på flere i vendepunkterne at det kun er et spørgsmål om tid inden de lukker sammen og det giver mig et drive til bare at fortsætte. Det her føles ubehageligt, og kroppen skriger på at stoppe. Kilometertiderne falder lidt og jeg trykker hårdere, kun for at se tiderne blive langsommere. Det er her mange står af, det er her det virker som rigtigt at stoppe. Bare lige gå lidt, måske lige derovre i skyggen, men nej, fremad, fremad. Jeg rammer 35 kilometer og øjnene sortner lidt jeg går i gennem et væskedepot, løber videre til næste og går igennem det. Det er bare ikke måden jeg har tænkt mig at afslutte denne dag. Jeg kommer op igen. Yes, det var en krise. VAR, og jeg er i gennem. Jeg begynder at kunne se mig selv komme i mål og de siste 5 kilometer skal bare dræbes. det føles som om jeg flyver. Selvom jeg her bagefter godt kan regne ud at det er begrænset hvor lang tid man hænger i luften når man løber lige omkring 4:00 pr. kilometer. De sidste 200 meter er vilde. Jeg nyder det i fulde drag. Klapper tilskuerne i hænderne, jubler og kommer over stregen fyldt med lykke. Det bliver ikke federe. Jeg krydser stregen som nummer 14 og sluttiden bliver 8 timer og 46 minutter.